Fordelene med et højt kolesteroltal

(Henvisninger til de artikler jeg fortæller om findes i min bog The Cholesterol Myths. Den er gratis på webben og kan også fås gratis som en E-bog, enten fra Smashwords eller fra DropBox)

Ældre mennesker med et højt kolesteroltal lever længst!

Det tar lang tid for dem, der i mange år har været udsat for kolesterolkampagnens hjernevask, inden de forstår den fulde indebyrd af denne observation. Men at det forholder sig sådan fremgår af mindst 15 videnskabelige studier (referenser findes nederst).

Men lad os først kigge på hjertedødeligheden, altså hvorvidt et højt kolesterol er en risikofaktor for hjerteinfarkt hos ældre mennesker. Et af studierne, hvor man har søgt svaret, er gjort af Harlan Krumholz og hans team fra Yale University i 1994. De fandt at dødeligheden i hjerteinfarkt hos ældre mennesker med lavt kolesteroltal var dobbelt så høj som hos ældre mennesker med et højt. Kolesterolkampagnens mange fortalere har i alle år fuldstændigt ignoreret dette fænomen, eller de betragter det som en tilfældig undtagelse blandt et stort antal studier der har fundet det modsatte.

Men det er ingen undtagelse. Der findes idag et stort antal studier som peger på at kolesterolregelen ikke gælder for gamle mennesker. For at være mere nøjagtig: de fleste studier af gamle mennesker har vist at et højt kolesteroltal ikke er en risikofaktor for hjerteinfarkt. Nogle få har som Yale-studiet fundet at et lavt kolesteroltal er en risikofaktor, nogle få har vist at et højt kolesteroltal er en risikofaktor, men i mindre grad end for yngre, men som nævnt, flertallet af studierne har vist at det ikke er en risikofaktor

Det var hvad jeg fandt ud af ved at søge på PubMed´s database, som omfatter millioner af medicinske artikler fra det seneste halve århundrede.

Og her kommer det næste chock for dem, der tror på at kolesterol er farligt: Et højt kolesteroltal er heller ikke en risikofaktor for kvinder.

Tænk desuden på at mere end 90 % af alle dødsfald på grund af hjerteinfarkt optræder i pensionistalderen. Det betyder at et højt kolesteroltal kun er en risikofaktor for mindre end 10 % af alle der får hjerteinfarkt!

Men der er mere trøst at hente for dem, der har et højt kolesteroltal: mindst 15 studier af ældre mennesker har fundet at den totale dødelighed var højst hos dem der havde det laveste kolesteroltal og omvendt (litteraturhenvisninger længst nede). Det er altså meget bedre at ha et højt kolesteroltal hvis du ønsker at blive rigtig gammel.

Et højt kolesteroltal beskytter mod infektioner
Mange forskere har opdaget at et lavt kolesteroltal også øger risikoen for andre sygdomme. For eksempel fandt David R. Jacobs og hans medarbejdere ved Universitetet i Minnesota at lavt kolesterol var forbundet med en øget risiko for at dø af en sygdom i mavetarmkanalen eller i luftvejene.

De fleste sygdomme i mavetarmkanalen og luftvejene er infektiøse. Et relevant spørgsmål er derfor, hvorvidt det er infektionen, som sænker kolesteroltallet, eller det er det lave kolesteroltal, som øger risikoen for infektioner.

For at få svar på dette spørgsmål fulgte forskergruppen i Minnesota mere end 100,000 raske personer i femten år. Ved studiets afslutning viste det sig at de, der havde et lavt kolesteroltal fra begyndelsen var blevet indlagt oftere på hospitalet, enten på grund af en infektionsygdom eller en sygdom i luftvejene. I det sidstnævnte tilfælde gjaldt det ikke astma, men kun de luftvejssygdomme som skyldes infektioner.

Disse fund kan ikke, som man plejer at gøre, når man finder uheldige egenskaber forbundet med et lavt kolesteroltal, bortforklares med at det var sygdommen som var årsagen til det lave kolesteroltal, for hvordan kan et lavt kolesteroltal, målt på et tidspunkt. hvor der ikke var det mindste tegn på sygdom, være fremkaldt af en sygdom, som de endnu ikke havde fået? Er det ikke mere sandsynligt, at for lidt kolesterol på en eller anden måde havde gjort dem mere modtagelige for infektionssygdomme, eller at et højt kolesterol havde beskyttet dem, der ikke blev syge? Det er der nemlig andre studier, der tyder på.

Et lavt kolesteroltal disponerer til HIV og AIDS
Unge, ugifte mænd som tidligere har haft en køns- eller en leversygdom løber en betydeligt større risiko for at blive HIV-positive end andre. Minnesota-forskerne studerede 2446 mænd af den kategori for at se om deres kolesterol kunne ha nogen indflydelse. Efter 7-8 år viste det sig at 140 var blevet HIV-positive. Det interessante var at der var dobbelt så mange blandt dem der fra begyndelsen havde et lavt kolesteroltal end blandt dem der havde et højt. For at udelukke at det var HIV-infektionen som var skyld i det lave kolesterol havde man udelukket dem, der blev HIV-positive de første fire år.

Tendensen var endnu tydeligere i et andet studie, som omfattede hele 300,000 unge og midaldrende mænd. Efter 16 år viste det sig at blandt dem, hvis kolesteroltal var lavere end 4.1 var der fire gange så mange som havde fået AIDS end bland dem hvis kolesteroltal var over 6.2.

Et lavt kolesteroltal er et dårligt tegn hos patienter med hjertesvigt
De fleste hjertesygdomme kan lede til at hjertets muskelfunktion blir svagere. Et svagt hjerte betyder, at mindre blod og dermed mindre ilt pumpes ud i kroppen. For at forbedre situationen øger hjertets hastighed, pulsen stiger, men er hjertet meget svagt er det ikke tilstrækkeligt. Patienter med alvorlig hjertesvigt bliver stakåndede, fordi der kommer for lidt ilt ud til alle organer, trykket i venesystemet stiger, fordi hjertet ikke kan pumpe blodet bort fra hjertet med tilstrækkelig kraft, og de får ødem, dvs vædskeansamling i benene og i alvorlige tilfælde i lungerne og andre organer. Denne tilstand kaldes inkompenseret eller kronisk hjertesvigt.

Der findes mange tegn på at bakterier og andre mikroorganismer spiller en vigtig rolle. For eksempel har patienter med kronisk hjertesvigt høje koncentrationer af endotoxin og forskellige typer af cytokiner i blodet. Endotoxin, også kaldet lipopolysakkarid, er det farligste af de stoffer som produceres af bakterier. Cytokiner er hormoner som produceres af de hvide blodlegemer i deres kamp mod mikroorganismerne. Et højt indhold i blodet af endotoxin og cytokiner betyder derfor at patienten er infekteret.

Mathias Rauchhaus og hans team ved den medicinske universitetsklinik i Halle i Tyskland har studeret infektionernes rolle hos patienter med kronisk hjertesvigt. De fandt ud af, at den alvorligste risikofaktor hos patienter med kronisk hjertesvigt var et højt indhold af cytokiner i blodet. For at forklare dette fænomen antog de at bakterier fra tarmen lettere kan ta sig ind i blodet når trykket i bugvenerne er forhøjet. I overensstemmelse med denne hypotese fandt de, at koncentrationen af cytokiner var større hos patienter med ødem end hos patienter uden ødem, og blodets indhold af cytokiner gik ned når hjertets funktion blev bedre.

En enkel måde at teste immunsystemets tilstand er at injicere antigen fra mikroorganismer, som alle mennesker er blevet udsat for. Hvis immunsystemet fungerer som det skal, vil der et par dage senere komme en lille hævelse i huden, hvor antigenet blev injiceret. Hvis hævelsen er meget lille eller savnes tyder det på at der foreligger anergi, en nedsat evne til at danne antistoffer. Man har blandt andet fundet at anergi er en risikofaktor for infektionssygdomme hos ældre mennesker, hos patienter, der nylig er blevet opererede og hos hjertetransplanterede.

Ved Kaliforniens universitet i Los Angeles (UCLA) testede forskeren Donna Vredevoe og hendes gruppe mere end 200 patienter med kronisk hjertesvigt for anergi. De fandt at næsten halvdelen af patienterne var anergiske og at dødeligheden hos dem, der havde anergi var betydeligt højere end hos de andre. Det mest interessante var at dødeligheden også var betydeligt højere hos dem der havde det laveste kolesteroltal, hos dem der havde de laveste HDL- og LDL-kolesteroltal, samt hos dem der havde de laveste triglyceridtal.

Rauchhaus´ gruppe kunne senere bekræfte amerikanernes opdagelse; hjertesvigtpatienter med forhøjet kolesteroltal, forhøjet LDL-kolesterol og forhøjet indhold af triglycerider i blodet lever længere end dem der har de laveste værdier.

Andre forskere har gjort lignende observationer. Det største studie er blevet udført af Gregg C. Fonarow og hans team ved UCLA. Undersøgelsen omfattede mere end 1000 patienter med kronisk hjertesvigt. Efter fem år var 62 % af patienterne med et kolesteroltal lavere end 3.3 døde, men kun halvt så mange af dem hvis kolesteroltal var over 5.7.

Smith-Lemli-Opitz´ syndrom
Børn der fødes med Smith-Lemli-Opitz´ syndrom har ekstremt lave kolesteroltal, fordi de savner det enzym, som kræves for at det sidste trin i kolesterolsyntesen skal fungere. De fleste er dødfødte på grund af alvorlige misdannelser af centralnervesystemet. De der overlever er oftest imbecile og lider af hyppige og alvorlige infektioner. Hvis deres kost indeholder ekstra mange æg eller de får tilskud af rent kolesterol blir infektionerne imidlertid mindre hyppige og mindre alvorlige.

Gode laboratorienyheder
Laboratorieforsøg er velegnede til at lære sig mere om de mekanismer der ligger bag de biologiske fænomener vi kan observera hos mennesker. En af de første som studerede fedtstoffernes beskyttende evne er forskeren Sucharit Bhakdi fra universitetet i Giessen og hans team fra forskellige institutioner i Tyskland og Danmark.

Staphylococcus aureus alfa-toxin er det giftigste emne som produceres af stafylokokker. Det er i stand til at ødelægge de fleste menneskelige celler inklusive de røde blodlegemer. Hvis man for eksempel hælder mikroskopiske mængder af det ned i et reagensglas, som indeholder røde blodlegemer vil blodlegemernes membraner ødelægges og hæmoglobinet strømmer ud; man siger at blodlegemerne hæmolyserer. Da Bhakdi og hans medarbejdere blandede rent alfa-toxin med serum opdagede de imidlertid at 90 % af toxinets hæmolyserende effekt forsvandt. Ved at bruge forskellige komplicerede analysemetoder fandt de ud af at det, der beskyttede blodlegemerne var LDL, det emne som transporterer det såkaldte ”farlige” kolesterol. At de havde ret viste sig da de blandede rent LDL med alfa-toxin, fordi så forsvandt alfa-toxinets hæmolyserende effekt fuldstændigt. Derimod havde HDL eller andre komponenter i plasma ingen effekt.

Dyreeksperimenter
At de nævnte egenskaber hos LDL molekylen har betydning for levende væsener har man kunnet se fra mange forsøg på dyr. For eksempel mindskede amerikaneren Kenneth Feingold og hans team i San Francisco LDL-kolesterolet med forskellige farmaka hos rotter. Derefter injicerede de endotoxin og fandt at dødeligheden var betydeligt højere end hos normale, endotoxin-injicerede rotter. Den øgede følsomhed for endotoxin skyldtes ikke medicinen, fordi dødeligheden var normal hvis de injicerede rent LDL straks inden endotoxinet.

Familiær hyperkolesterolæmi forekommer ikke blot hos mennesker. Den hollandske forsker Mihai Netea og hans team fra Universitetshospitalet i Nijmegen har studeret mus med denne abnormitet. De injicerede samme mængde endotoxin på normale mus og på mus med familiær hyperkolesterolæmi, hvis LDL-kolesterol var fire gange højere. Alle de normale mus døde hurtigt, mens de var nødt til at injicere otte gange mere endotoxin for at slå musene med det høje LDL-kolesterol ihjel. I et andet eksperiment injicerede de levende bakterier i stedet for endotoxin og fandt at dobbelt så mange mus med familiær hyperkolesterolemi overlevede sammenlignet med normale mus.

Også triglyceriderne beskytter
Triglycerider består af tre fedtsyremolekyler bundet til en glycerolmolekyle. De er uopløselige i vand og transporteres ligesom kolesterolet af lipoproteiner. De fleste triglycerider transporteres af et lipoprotein, som kaldes VLDL (very low-density lipoprotein) og af chylomikroner, en blanding af emlsifierede triglycerider som optræder i store mængder efter et fedtrigt måltid, særligt i de blodkar der går fra tarmen til leveren.

I mange år har man vidst at triglyceriderne optræder i store mængder i blodet ved blodforgiftning (sepsis). De alvorligste symptomer ved sepsis skyldes endotoxin. Meget tyder på at triglyceriderne beskytter os mod endotoxinernes skadelige effekter; for eksempel overlever forsøgsdyr en dødelig dose af endotoxin hvis man straks forinden injicerer store mængder triglycerider på dyrene. Det opdagede Hobart W. Harris og hans team ved San Francisco General Hospital og de konkluderede derfor at den høje triglyceridkoncentration man finder hos patienter med sepsis er et normalt fænomen og er en af de mange måder vores immunsystem bruger til at beskytte os mod bakterielle infektioner. Da bakterierne ved sepsis som regel kommer fra tarmen er det heldigt at triglyceridindholdet er specielt højt netop i det blod der kommer derfra.

Hvorfor er et højt kolesteroltal en risikofaktor hos unge og midaldrende mænd?
Som nævnt i begyndelsen behøver de allerfleste ikke bekymre sig om at kolesteroltallet er for højt. Hos de fleste mennesker er et højt kolesteroltal ikke en risikofaktor for noget som helst. Der er imidlertid en undtagelse, unge og midaldrende mænd. I de fleste undersøgelser har det vist sig at for den kategori af menneskeheden er kolesteroltallet en smule højere hos dem, der senere får et hjerteinfarkt. Jeg skriver ”en smule” med vilje fordi forskellen er ikke særlig stor. I virkeligheden er kolesteroltallet hos næsten halvdelen af dem der får hjerteinfarkt lavere end hos gennemsnittet. Og det er ikke engang en risikofaktor i alle studier. For eksempel gælder det ikke i Canada, og i Rusland er et lavt kolesteroltal en risikofaktor for hjerteinfarkt!

At fænomenet ikke er konstant forekommende i alle studier og hos alle mennesker, viser med al tydelighed, at det ikke er selve kolesterolet, der er årsagen til hjerteinfarkt; det er blot en markør for noget andet og vigtigere. Et højt kolesteroltal hos unge og midaldrende mænd kunne for eksempel afspejle stress, fordi mange mænd i den aldersgruppe er midt inde i sin karriere i færd med at skaffe sig en position i samfundet. Det er velkendt at stress kan få kolesteroltallet til at stige med op til 65% på kort tid og stress eller dets følgesvend højt blodtryk er også en risikofaktor for hjerteinfarkt. At kolesteroltallet stiger ved stress kan skyldes at kolesterolmolekylet bruges til at producere stresshormoner. De positive effekter af et højt kolesteroltal modvirkes derfor af de negative effekter, som stress kan ha på hjertet og karsystemet.

”Response to Injury”
Det engelske begrebet ”response to injury” udtrykker kort den hypotese om åreforkalkningens opståen som to amerikanske forskere, Russell Ross, professor I patologi og John Glomset, professor I biokemi og medicin ved University of Washington i Seattle publicerede for 30 år siden. De foreslog at åreforkalkning er konsekvenserne af inflammatoriske processer, hvor det første trin er en lokal skade af endotelet, det tynde cellelag på indsiden af arterierne. Skaden forårsager en inflammation og det endelige slutresultat, åreforkalkningen er simpelthen et slags ar, som dannes når skaden repareres.

Deres idé er ikke helt ny. I 1911 summerede to amerikanske patologer, Oskar Klotz og M.F. Manning sine studier af menneskets arterier i en videnskabelig artikel (J. Pathol Bact 1911;16:211-20). Deres konklusion var at ”alt tyder på at vævsreaktionen i endotelet er resultatet af en direkte irritation af vævet fremkaldt af infektioner eller toxiner”. Andre forskere har haft lignende teorier.

Mange tænkelige årsager til den initiale karskade er foreslået i årenes løb. Pulsslagenes mekaniske påvirkning, skadelige kemiske stoffer som inhaleres, for eksempel ved rygning, et højt LDL-kolesterol, oxideret kolesterol, et for højt indhold i blodet af jern eller af aminosyren homocystein, vitaminmangel, de biokemiske effekter af madens indhold af transfedtsyrer, mikroorganismer osv osv. Med en undtagelse kan man finde videnskabelig støtte for alle de foreslåede faktorer, men spørgsmålet er, hvor stor rolle de enkelte faktorer spiller hver for sig.

Undtagelsen er selvfølgelig et højt LDL-kolesterol. Der findes mængder af studier der udelukker at LDL-kolesterolet har noget med åreforkalkningen at gøre.▼ Hvadenten man kigger på arteriernes indside med det blotte øje, eller man gør det indirekte ved hjælp af røntgenstråler, ultralyd eller andre forfinede metoder så er der ingen der nogensinde har fundet en forbindelse der er værd at tale om mellem graden af åreforkalkning og blodets indhold af kolesterol.

Og hvadenten kolesterolet stiger eller falder, spontant eller som et resultat af ydre påvirkninger, så har man aldrig set den mindste grad af parallellitet mellem kolesterolets svingninger og ændringerne af åreforkalkningsgraden i arterierne; der savnes det vi kalder for dosis-respons.

Kolesterolkampagnens tilhængere påstår at der findes dosis-respons, men her henviser de til sammenligninger af middelværdierne i de forskellige kolesterolsænkende eksperimenter: effekten er størst i de studier, hvor man har sænket det gennemsnitlige kolesteroltal mest.

Men en beregning af dosis-respons kræver individuelle data, og intet eksperiment, hvor man har anvendt individuelle data i sine beregninger har fundet dosis-respons. At der findes dosis-respons når man bruger middelværdier kan simpelthen skyldes at det er statinernes andre effekter der viser dosis-respons. Højere dosis af medicinen giver bedre effekt og samtidigt går kolesterolet ned.

At der ikke findes dosis-respons for graden af kolesterolsænkning taler snarere for at kolesterolsænkningen er skadelig og derfor modvirker medicinens positive effekter. Hvis den ikke gjorde det, skulle der selvfølgelig være dosis-respons også for kolesterolsænkningen, selvom selve sænkningen ikke havde nogen effekt i sig.

Jeg vil ikke her diskutere de mange faktorer som man mistænker kan skade arteriernes endotel med en undtagelse. Hvis blodets lipider beskytter os mod infektionssygdomme er der en god grund til at kigge nærmere på mikroorganismernes mulige rolle blandt åreforkalkningens mange hypotetiske årsager.

Er åreforkalkning en infektionssygdom?
I mange år har forskere mistænkt at virus og bakterier, i særdeleshed cytomegalovirus og Chlamydia pneumonia (også kaldet TWAR bakterier) deltager i udviklingen af åreforkalkning. Forskningen på dette område har nærmest eksploderet i det sidste tiår; i Januar 2004 fandtes der såleders mindst 200 oversigtsartikler om dette emne publicerede i medicinske tidsskrift. (Henvisninger til nogle af dem findes forneden). Da den meste forskning omkring hjertekarsygdomme i mange år har været fokuseret på lipiderne har den almene interesse for infektionernes rolle imidlertid været svag. Her skal nævnes nogle af de mest interessante observationer.

Med elektron- og immunofluorescensmikrosopi og andre avancerede metoder har man fundet både mikoorganismer og deres DNA i en stor procentdel af arteriernes åreforkalkede partier. Man har også konstateret at bakterietoxiner og cytokiner findes oftere i blodet hos patienter med hjerteinfarkt og stroke under eller umiddelbart efter sygdommens udbrud end hos raske personer, og de samme stoffer er udprægede risikofaktorer for hjertekarsygdom. Det samme gælder for antistoffer mod mange mikroorganismer, og et protein som kaldes CRP og som produceres i leveren ved de fleste infektionssygdomme er en betydeligt bedre risikomarkør end kolesteroltallet.

Der findes også kliniske observationer der støtter teorien. I perioden kort før et hjerteinfarkt eller en stroke har man observeret, at mange patienter har haft en infektiøs sygdom. For eksemple spurgte neurologen Armin Grau og hans team på universitetssygehuset i Heidelberg 166 patienter med stroke, 166 med andre neurologiske sygdomme og 166 raske individer med samme alder og køn om de nylig havde haft en infektionssydom af en eller anden art. Det viste sig at i den sidste uge inden stroken havde 37 af stroke-patienterne haft en sådan, men kun halvdelen af kontrolpersonerne. Hos halvdelen af stroke-patienterne drejede det sig om en virusinfektion, hos den anden halvdel om en bakteriel.▼

Andre har fundet noget lignende hos patienter med hjerteinfarkt. For eksemple fandt Kimmo Mattila på medicinkliniken ved Helsinki Universitetssygehus at elleve af 40 mandlige patienter med hjerteinfarkt havde haft en influenza-lignende infektion indenfor de sidste 36 timer før indlæggelsen, mens dette kun forekom hos fire af 41 patienter med kronisk hjertesygdom.▼

Flere forskergrupper har forsøgt at forebygge hjerteinfarkt og stroke med antibiotika som bider på TWAR-bakterien. I fem eksperiment blev resultatet positivt, men i fem andre, hvoraf et af dem omfattede hele 5000 patienter havde behandlingen ingen effekt.

Der kan findes flere årsager til de varierende resultater. For det første kan TWAR-bakterien kun dele sig når den befinder sig inden i et hvidt blodlegeme og her er den resistent mod antibiotika. For det andet kan en stor del af de infektioner man har villet forebygge ha været forårsaget af virus, og virusinfektioner kan ikke behandles med antibiotika. For det tredje var behandlingstiden i flere af forsøgene alt for kort. En kortvarig behandling med antibiotika kan naturligcvis ikke forhindre en infektion, som patienten smittes af flere måneder senere, og i de forsøg hvor man har givet en længerevarende behandling kan der ha opstået resistens mod medicinen hos bakterierne.

Det er her interessant at nævne et eksperiment udført af kardiologen Enrique Gurfinkel og hans team ved Favaloro universitetet i Buenos Aires.▼ De vaccinerede halvdelen af 301 patienter med hjerteinfarkt mod influenza, som er en virussygdom. Efter seks måneder var 2 % af de vaccinerede patienter døde mod 8 % af de andre. Det er værd at nævne at denne effekt, altså en mindskning af dødeligheden på 75 %, er langt bedre end den man har opnået selv i de mest vellykkede behandlingsforsøg med statiner.

Beskytter et højt kolesteroltal mod hjertekarsygdomme?
Det er åbenbart at mikroorganismer en rolle for hjertekarsygdomme. Det kan være en af de faktorer der starter åreforkalkningsprocessen ved at skade endotelet. Man kan også tænke sig at en infektiøs proces lokaliseret til et åreforkalket parti i en arterie starter dannelsen af en blodprop som gør det svært for blodet at komme ud til hjertet eller hjernen. Men i så fald må det betyde at et højt kolesteroltal ikke fremmer, men beskytter mod hjerteinfarkt og slagtilfælde.

I hvert fald er kolesterolhypotesen i åbenlys konflikt med hypotesen at et højt kolesterol beskytter mod infektioner; begge hypoteser kan ikke være sande. Lad mig blot give to vægtige argumenter for at den første er forkert og to lige så vægtige for at den sidste er rigtig. Her kommer de to første.

Hvis et højt kolesteroltal var den vigtigste årsag til åreforkalkning saå burde? mennesker med et højt kolesterol være mere åreforkalkede end mennesker med et lavt. Men som læseren nu ved så passer det ikke; mennesker med kun en smule kolesterol i blodet bliver lige så åreforkalkede som mennesker med meget kolesterol i blodet (se afsnit 2).

Hvis et højt kolesteroltal var den vigtigste årsag til hjerteinfarkt så burde et højt kolesteroltal være en risikofaktor i alle befolkninger, hos begge køn og i alle aldre. Men som læseren nu ved så passer det heller ikke; et højt kolesteroltal er kun en risikofaktor hos mindre end ti procent af dem der dør af et hjerteinfarkt (se foroven).

Og nu til de to argumenter for den sidste hypotese.

Det første argument hænger sammen med spørgsmålet om dosis-respons. Mangel på dosis-respons kan ikke skyldes at statinerne har andre effekter end at sænke kolesterolet, fordi disse effekter burde ikke kunne ophæve et dosis-responsforhold for kolesterol. Tværtimod burde en medicin som både udøver gunstige effekter på hjertekarsystemet og samtidigt sænker blodets indhold af en substans, kolesterol, som man antager har en skadelig indflydelse på samme system, resultere i en udtalt dosis-respons for denne substans.

Hvis derimod et højt kolesteroltal har en beskyttende funktion som jeg har foreslået, så burde en sænkning af det modvirke statinernes nyttige effekter og således neutralisere det forventede dosis-responsforhold, og det er netop hvad man har observeret.

Det andet argument er selvklart: et højt kolesteroltal er forbundet med et langt liv hos ældre mennesker. Det er meget svært at bortforklare det faktum at for den befolkningsgruppe, der svarer for mindst 90 % af al dødelighed i hjertekarsygdom, da er det en fordel at ha et højt kolesteroltal.

Hvordan kan man påstå at et højt kolesteroltal fremmer sygdomme i hjerte og karsystem, de sygdomme som de fleste af os dør af, hvis de, der har de højeste kolesteroltal lever længst?

Vågn op!

_____________________________________________________________

Studier der viser at ældre mennesker med et højt kolesteroltal lever længst:

Kozarevic D et al. Serum cholesterol and mortality: the Yugoslavia Cardiovascular Disease Study. Am J Epidemiol. 1981 Jul;114(1):21-8.
Rudman D, Mattson DE, Nagraj HS, Caindec N, Rudman IW, Jackson DL. Antecedents of death in the men of a Veterans Administration nursing home. J Am Geriatr Soc. 1987 Jun;35(6):496-502.
Forette B, Tortrat D, Wolmark Y. Cholesterol as risk factor for mortality in elderly women. Lancet. 1989 Apr 22;1(8643):868-70.
Staessen J, Amery A, Birkenhager W, Bulpitt C, Clement D, de Leeuw P, Deruyttere M, De Schaepdryver A, Dollery C, Fagard R, et al. Is a high serum cholesterol level associated with longer survival in elderly hypertensives? J Hypertens. 1990 Aug;8(8):755-61.
Harris T, Feldman JJ, Kleinman JC, Ettinger WH Jr, Makuc DM, Schatzkin AG. The low cholesterol-mortality association in a national cohort. J Clin Epidemiol. 1992 Jun;45(6):595-601.
Casiglia E et al. Predictors of mortality in very old subjects aged 80 years or over. Eur J Epidemiol. 1993 Nov;9(6):577-86.
Krumholz HM, Seeman TE, Merrill SS, Mendes de Leon CF, Vaccarino V, Silverman DI, Tsukahara R, Ostfeld AM, Berkman LF. Lack of association between cholesterol and coronary heart disease mortality and morbidity and all-cause mortality in persons older than 70 years. JAMA. 1994 Nov 2;272(17):1335-40.
Weverling-Rijnsburger AW, Blauw GJ, Lagaay AM, Knook DL, Meinders AE, Westendorp RG. Total cholesterol and risk of mortality in the oldest old. Lancet 1997; 350:1119–23.
Jonsson A, Sigvaldason H, Sigfusson N. Total cholesterol and mortality after age 80 years. Lancet. 1997 Dec 13;350(9093):1778-9
Räihä I, Marniemi J, Puukka P, Toikka T, Ehnholm C, Sourander L. Effect of serum lipids, lipoproteins, and apolipoproteins on vascular and nonvascular mortality in the elderly. Arterioscler Thromb Vasc Biol. 1997 Jul;17(7):1224-32.
Behar S et al. Low total cholesterol is associated with high total mortality in patients with coronary heart disease. The Bezafibrate Infarction Prevention (BIP) Study Group. Eur Heart J. 1997 Jan;18(1):52-9.
Fried LP, Kronmal RA, Newman AB, Bild DE, Mittelmark MB, Polak JF, Robbins JA, Gardin JM. Risk factors for 5-year mortality in older adults: the Cardiovascular Health Study. JAMA. 1998 Feb 25;279(8):585-92.
Chyou PH, Eaker ED. Serum cholesterol concentrations and all-cause mortality in older people. Age Ageing. 2000 Jan;29(1):69-74.
Schatz IJ, Masaki K, Yano K, Chen R, Rodriguez BL, Curb JD. Cholesterol and all-cause mortality in elderly people from the Honolulu Heart Program: a cohort study. Lancet. 2001 Aug 4;358(9279):351-5.
Weverling-Rijnsburger AW, Jonkers IJ, van Exel E, Gussekloo J, Westendorp RG. High-density vs low-density lipoprotein cholesterol as the risk factor for coronary artery disease and stroke in old age. Arch Intern Med. 2003;163(13):1549-54.
Onder G, Landi F, Volpato S, Fellin R, Carbonin P, Gambassi G, Bernabei R. Serum cholesterol levels and in-hospital mortality in the elderly. Am J Med. 2003;115(4):265-71.
Casiglia E, Mazza A, Tikhonoff V, Scarpa R, Schiavon L, Pessina AC. Total cholesterol and mortality in the elderly. J Intern Med. 2003 Oct;254(4):353-62.
Psaty BM, Anderson M, Kronmal RA, Tracy RP, Orchard T, Fried LP, Lumley T, Robbins J, Burke G, Newman AB, Furberg CD. The association between lipid levels and the risks of incident myocardial infarction, stroke, and total mortality: The Cardiovascular Health Study. J Am Geriatr Soc. 2004 Oct;52(10):1639-47.
Ulmer H, Kelleher C, Diem G, Concin H. Why Eve is not Adam: prospective follow-up in 149650 women and men of cholesterol and other risk factors related to cardiovascular and all-cause mortality.J Womens Health 2004 Jan-Feb;13(1):41-53.
Schupf N, Costa R, Luchsinger J, Tang MX, Lee JH, Mayeux R. Relationship between plasma lipids and all-cause mortality in nondemented elderly. J Am Geriatr Soc. 2005 Feb;53(2):219-26.
Akerblom JL, Costa R, Luchsinger JA, Manly JJ, Tang MX, Lee JH, Mayeux R, Schupf N. Relation of plasma lipids to all-cause mortality inC aucasian, African-American and Hispanic elders. Age Ageing. 2008;37:207-13.
Newson et al Association Between Serum Cholesterol and Noncardiovascular Mortality in Older Age. J Am Geriatr Soc 59:1779–1785, 2011.
Bathum L, Depont Christensen R, Engers Pedersen L, Lyngsie Pedersen P, Larsen J, Nexøe J. Association of lipoprotein levels with mortality in subjects aged 50 + without previous diabetes or cardiovascular disease: A population-based register study. Scand J Prim Health Care. 2013;31:172-80

Oversigtsartikler om mikroorganismer og hjertekarsygdom:

Grayston JT, Kuo CC, Campbell LA, Benditt EP. Chlamydia pneumoniae strain TWAR and atherosclerosis. European Heart Journal Suppl K, 66-71, 1993.
Melnick JL, Adam E, Debakey ME. Cytomegalovirus and atherosclerosis. European Heart Journal Suppl K, 30-38, 1993.
Nicholson AC, Hajjar DP. Herpesvirus in atherosclerosis and thrombosis. Etiologic agents or ubiquitous bystanders? Arteriosclerosis Thrombosis and Vascular Biology 18, 339-348, 1998.
Ismail A, Khosravi H, Olson H. The role of infection in atherosclerosis and coronary artery disease. A new therapeutic target. Heart Disease 1, 233-240, 1999.
Kuvin JT, Kimmelstiel MD. Infectious causes of atherosclerosis. American Heart Journal 1999;137:216-26.
Kalayoglu MV, Libby P, Byrne GI. Chlamydia pneumonia as an emerging risk factor in cardiovascular disease. Journal of the American Medical Association 288, 2724-2731, 2002.

Nogle af mine videnskabelige artikler om dette og lignende emner:

The questionable role of saturated and polyunsaturated fatty acids in cardiovascular disease. Publiceret i Journal of Clinical Epidemiology 1998;51:443-460. Denne artikel blev belønnet med The Skrabanek Award 1999
A hypothesis out-of-date: The diet-heart idea. Publiceret i Journal of Clinical Epidemiology (2002 Nov;55:1057-63. I samme nummer findes en kritisk kommentar samt mit svar. Der findes også en analyse af vores debat på internet.
Is atherosclerosis caused by high cholesterol? publiceret i Quarterly Journal of Medicine (2002; 95:397–403)
High cholesterol may protect against infections and atherosclerosis publiceret i Quarterly Journal of Medicine (2003;96:927-34).