Kosten har kun en minimal indflydelse på dit kolesteroltal

(Henvisninger til de artikler jeg fortæller om findes i min bog The Cholesterol Myths. Den er gratis på webben og kan også fås gratis som en E-bog, enten fra Smashwords eller fra DropBox)

Hvis kolesteroltallet skal ned så skal vi mindske på det animalske fedt og spise mer flerumættet fedt. Det påstår i hvert fald sundhedsautoriteterne i de fleste lande.

Effekten af dette er imidlertid helt ubetydelig. Den britiske forsker LE Ramsay og hans medarbejdere ved universitetssygehuset i Sheffield, som analyserede 16 studier af kostens indflydelse på kolesteroltallet fandt for eksempel, at hvis man fulgte de officielle råd, så skulle tallet højst mindske med 4 %; i flere studier ændrede det sig over hovedet ikke.

Studier af afrikanske folkeslag har vist, at man kan spise enorme mængder animalsk fedt uden at kolesteroltallet går op. Samburustammen, for eksempel, spiser i gennemsnit et halvt kilo kød og drikker næsten syv liter rå mælk hver dag størstedelen af året. Mælk fra det afrikanske Zebukvæg er meget federe end komælk, hvilket betyder at Samburuerne indtager mere end dobbelt så meget animalsk fedt som gennemsnitsamerikaneren, men trods det er deres kolesteroltal lavt, omkring 4.3.

Ifølge Masajerne i Kenya er grøntsager og fibrer komad. Selv drikker de et par liter fed zebumælk om dagen og deres fester er de rene kødorgier. Ved sådanne lejligheder er flere kilo kød per person ikke usædvanligt. Men Masajernes kolesteroltal er de laveste, der nogensinde er blevet målt i verden hos raske mennesker; omkring det halve af den gennemsnitlige amerikaners.

Den hovedsagelige føde for visse beduinstammer i Somalia er kamelmælk. Omkring fem liter om dagen er normen, hvilket svarer til næsten et pund mælkefedt, fordi kamelmælk er meget federe end komælk. Men selvom deres hovedsagelige kalorieforbrug kommer fra animalsk fedt, så er deres kolesteroltal kun omkring 3.9, altså betydeligt lavere end hos de fleste i den vestlige verden.

Kolesterolkampagnens tilhængere påstår, at afrikanerne har nedarvet en evne til at holde kolesteroltallet lavt trods en rigelig tilförsel af animalsk föde. Men kolesteroltallet hos masajer, der flytter til Nairobi stiger. Hvis Masajernes lave kolesteroltal var arveligt, burde det have været endnu lavere i Nairobi, hvor deres kost ændredes til en mere normal afrikaners.

Der findes desuden en mængde studier, hvor man har analyseret deltagernes kost og målt blodets indhold af kolesterol. Allerede tidligt i den store Framingham-studien opdagede man, at der var noget galt. Næsten tusind personer blev udspurgt i detaljer om deres kost uden at man kunne påvise noget sammenhæng med blodets indhold af kolesterol. Forfatterne til rapporten, William Kannel og Tavia Gordon, skrev: ”Disse fund tyder på, at man bør være forsigtig med hypoteser, som sætter kosten i forbindelse med kolesteroltallet. Der er store variationer i kolesteroltallene hos Framingham-beboerne. Det findes der sikkert en forklaring til, men de skyldes ikke kosten.”

Af ukendte årsager blev deres resultat aldrig offentliggjort og manuskriptet ligger stadig i en kælder i Washington. Takket være mit venskab med George Mann, ham der havde udført Masai-studierne, fik jeg en kopi af deres artikel. George Mann deltog i Framingham-studiet, men forlod det i protest, da man vægrede at publicere resultat, der gik imod deres opfattelse.

I en lille amerikansk by Tecumseh i Michigan udförte forskeren Allen Nichols og hans medarbejdere en lignende studie.  Erfarne diætister spurgte mere end to tusind personer hvad de havde spist det seneste dögn. Alle madens ingredienser blev omhyggeligt analyseret; man var i särdeleshed interesserede i at vide hvilken type fedt, deltagerne havde spist og brugt i madlavningen. Derefter delte man dem ind i tre grupper efter deres kolesteroltal.

Ingen forskel fandtes mellem gruppernes kost. Dem der havde de laveste kolesteroltal havde spist nøjagtigt lige så meget animalsk fedt som dem med de höjeste tal. Lignende undersögelser er udfört hos börn og med samme resultat.

Selv hvis man gør sit yderste vil oplysningerne selvfølgelig være behæftet med usikkerhed. Hvem kan huske alt hvad man har spist de sidste fireogtyve timer? Og kosten i en 24 timers periode repræsenterer måske ikke personens typiske kost. Man kan opnå et bedre resultat ved at studere kosten over flere dage, helst på forskellige tider af året. I London brugte professor Jeremy Morris og hans medarbejdere denne metode og bad nioghalvfems midaldrende, mandlige bankkassörer om at veje og notere alt hvad de spiste.

Har du nogensinde forhandlet i en bank? Måske har du held med dig på direktørens kontor, men i kassen går det ikke. Hvis nogen er omhyggelige med småpengene er det dem, der sidder bag bankens glasruder. Nioghalvfems af disse hæderlige og nøjeregnende tjenestemænd blev bedt om at sidde derhjemme med en brevvægt og veje hver en krumme de spiste i en hel uge. Men heller ikke denne omhyggelige metode gav det forventede resultat.

For at være på den sikre side bad man syvogtres af bankmændene om at gentage proceduren i en uge på et andet tidspunkt af året, men resultatet blev det samme.

For at være absolut sikker udvalgte forskerne de kassører der havde været ekstra detaljerede og omhyggelige i sine rapporter. Samme resultat.

Finnerne har de højeste kolesteroltal i verden og det skyldes den fede kost, siger man.  Lad os derfor se hvad Rolf Kroneld og hans medarbejdere fra universitetet i Turku fandt ud af . De undersøgte alle indbyggerne i landsbyen Iniö nær Turku og dobbelt så mange tilfældigt udvalgte personer af samme alder og køn i Nordkarelen og i det sydvestlige Finland.

Tilsyneladende var Iniö blevet udsat for en sundhedskampagne. Der spiste man nemlig dobbelt så meget margarine og kun halvt så meget smør som på de andre steder. Desuden foretrak indbyggerne i Iniö skummetmælk fremfor mere fed mælk; det gjorde man ikke de andre steder.

Men beboerne i Iniö havde de højeste kolesteroltal! Gennemsnittet for de mandlige indbyggere i Iniö var 7.2, mens det kun var 6.19 og 6.21 i de to andre områder. For kvindernes vedkommende var forskellene endnu større.

Hvorfor skal man blande sig i raske menneskers kostvaner hvis deres kost ingen indflydelse har på deres kolesteroltal? Ifølge gængse kostråd bør højst 10 % af kalorierne dækkes af animalsk fedt. Næsten femten procent af deltagerne fra Tecumseh opfyldte dette mål og alligevel adskilte deres kolesteroltal sig ikke fra dem der frådsede i fedt. Det var til og med dobbelt så højt som i Afrika trods at afrikanerne spiste mere end fire gange så meget animalsk fedt som dem der næsten afholdt sig fra fedt i Tecumseh.

Og selv om kolesteroltallet skulle stige på grund af kosten, så taler alt for at et højt kolesteroltal ikke er så farligt som eksperterne vil ha os til at tro. (se afsnit 1 og afsnit 9)

Mer om dette kan læses her:
The questionable role of saturated and polyunsaturated fatty acids in cardiovascular disease.