Højt kolesterol leder ikke til åreforkalkning

(Henvisninger til de artikler jeg fortæller om findes i min bog The Cholesterol Myths. Den er gratis på webben og kan også fås gratis som en E-bog, enten fra Smashwords eller fra DropBox)

En af de mest overraskende kendsgerninger omkring kolesterol er, at der ingen sammenhæng er mellem kolesteroltallet og graden af åreforkalkning. Hvis et højt kolesteroltal virkelig var årsagen til åreforkalkning, ville folk med et højt kolesteroltal i højere grad lide af åreforkalkning end folk med et lavt kolesteroltal. Sådan er det ikke.

Patologen Kurt Landé og biokemikeren Warren Sperry fra the Department of Forensic Medicine ved New York University studerede dette allerede i 1936.  De undersøgte pulsårerne hos et stort antal mennesker, som var døde ved et ulykkestilfælde eller som var blevet myrdet. Deres undersøgelse viste, at der var intet sammenhæng mellem deres kolesteroltal, målt umiddelbart efter døden, og graden af åref0rkalkning. De der havde et lavt kolesterol var lige så åreforkalkede som dem der havde et højt.

Landé og Sperry nævnes aldrig af kolesterolkampagnens tilhængerne, eller man påstår til og med at de fandt et sammenhæng, eller deres resultater affærdiges med at kolesteroltal målt efter døden ikke er det samme som hvis man havde målt det mens de endnu var i live.  Flere forskere har imidlertid vist at der ikke er nogen større forskel.

For at udelukke enhver tvivl fulgte den kanadiske forsker J. C. Paterson og hans medarbejdere omkring 800 krigsveteraner i mange år og kontrollerede regelmæssigt deres kolesteroltal. Da de undersøgte dem efter døden kunne de bekræfte hvad Landé og Sperry havde set 27 år tidligere: de, som havde lave kolesteroltal inden døden var lige så åreforkalkede som de, der havde høje kolesteroltal.

Lignende undersøgelser har været udført i Indien,  Polen,  Guatemala,  og i USA, alle med det samme resultat: ingen sammenhæng mellem blodets kolesterolindhold og graden af åreforkalkning.

Sammenhænget mellem åreforkalkning og kolesteroltal er også blevet undersøgt ved hjælp af røntgenundersøgelser af patienternes kranskar, såkaldt angiografi. Det virker som om hveranden amerikansk røntgenolog har lavet sin egen egen undersøgelse, betalt med  skattepenge uddelt af det amerikanske forskningsinstitut National Heart, Lung and Blood Institute, kolesterolkampagnens Mekka. I artikel efter artikel understreger de med næsten identisk ordlyd vigtigheden af kolesteroltallets betydning for udviklingen af åreforkalkning.

Men rapporterne giver ingen individuelle tal, kun korrelationskoefficienter, som i parentes bemærket er så små at de lige så godt kunne være resultatet af tilfældigheder. Og om de mange negative studier står der ikke et ord.

I Japan er kosten mager, japanernes kolesteroltal er lavt og hjerteinfarkt er en usædvanlig sygdom. De fleste vil derfor nok mene at japanerne er mindre åreforkalkede end os andre.

Det kiggede to amerikanske patologer, Ira Gore og A. E. Hirst på i samarbejde med en japansk, Yahei Koseki. De noterede omhyggeligt graden af åreforkalkning i den store kropspulsårenm aorta hos 659 amerikanere og 260 japanere og fandt som ventet at den øgede med tiltagende alder i begge grupper. Men inden for hver aldersklasse var der stort set ingen forskel mellem amerikanere og japanere. Før 60-årsalderen var amerikanerne en smule mere åreforkalkede end japanerne; mellem 60 og 80 var der ingen forskel, og over 80 var japanerne mere åreforkalkede end amerikanerne.

En lignende undersøgelse blev udført af patologerne J.A. Resch fra Minneapolis og N. Okabe og K. Kimoto fra Kyushu i Japan.  De undersøgte hjernens arterier hos 1408 japanere og mere end 5000 amerikanere og konstaterede at i alle aldersgrupper var japanere mere åreforkalkede end amerikanere.

Man spørger sig selv om Brown og Goldstein havde fået sin nobelpris hvis nobelkommitéen havde kendt disse studier, som alle var publicerede langt tidligere.

Her kan du læse mer om dette:
Is atherosclerosis caused by high cholesterol?